Indgangen til Spejdercenter CPH er det første du som bruger møder når du finder centret.
Vi forsøger at have vores gangareal indbydende og definerende for centret idet alle, der benytter centret skal gennem gangen.
På gangen er der for nyligt blevet hængt spejderbilleder op, både fra Spejdernes Lejr 2012 men også enkelte fra andre lejre. Desuden er der ved vinduespartiet påsat plancher, der fortæller den spændende historie om tilblivelsen af spejdercenter CPH, fra kirke til center.
For enden af gangen findes garderoben, du kan benytte denne frit, dog på eget ansvar.
Omkring garderoben er der desuden aktivitetsskabe, der benyttes internt af centrets ansatte på lige fod med styregrupper og andre aktive personligheder.
I modsatte ende af gangen findes et stort udvalg af 55Nords bedste varer. Butikken er åben i almindelig kontortid, eller efter aftale – husk kontanter.